mandag den 30. november 2015

Kondens

Referat:
Teksten handler om Rene, som er kok og skal arbejde på en restaurant, der hedder Alexandra. Hans første dag på jobbet, møder han tjeneren Suzanna. Han synes, hun er utrolig smuk. Og de falder i snak. Renes bror Thomas kommer for at hente ham, da Rene bor hjemme ved Thomas. Rene tager alle de vagter han kan på restauranten, bare for at være sammen med Suzanna. En dag ser Rene for første gang Suzannas mand, Erik.
Rene og Suzanna kysser for første gang, en aften hvor han skulle følge hende hjem. En anden dag siger hun, at han skal kigge forbi hjemme ved hende, fordi hun er alene hjemme. Den aften havde de sex for første gang sammen.
En dag skulle de hjælpe med en reception, for en åbning af en fertilitetsklinik. Da der var lidt tid, hvor de ikke havde noget at lave, så gik de ned i et rum, hvor de så skulle til at have sex, men det blev afbrudt meget hurtigt.
En aften skulle han lave mad hjemme ved Suzanna til hende og Milo. Han kiggede, hvad der var i køleskabet, og var nede at købe det sidste ind. Midt i han står og laver mad, kommer Erik hjem, og ham og Rene står og snakker lidt sammen. Erik var hurtigt ude af døren igen. Rene havde det indtryk af Suzanna, at hun gerne ville gå fra Erik, men at hun ikke gør det fordi han har penge, og han ikke vil have børn. Rene og Milo var taget i byen sammen, og Rene møder en pige som han så var hjemme og have sex med.
Næste gang han så Suzanna gad hun ham ikke. Hun sagde til ham, at han var et røvhul. Hun var sur over, at han havde stået og snakket med Erik på den måde, og at Erik nu ville have, at han skulle komme hjem og lave mad til dem, og at han nok skulle betale råvarerne. Derefter var hun sygemeldt i en uge. En aften Rene var i byen med Milo, mødte han Suzanna i byen og så hun havde fået et blåt øje. Hun sagde at Erik var i København med Tv2, og at Rene skulle følge hende hjem. Hjemme ved hende skulle de så til at have sex, og da Rene skulle til at tage et kondom, siger hun at han ikke behøver at tage det på, da hun ikke kan blive gravid. Den aften da de havde sex, var der et lag kondensvand på ruderne.
Nogle dage efter finder Rene ud af, at Suzanna og Erik er taget til Grækenland, og han får fortalt at hun først kommer tilbage, når Rene er færdig med de 4 uger i restauranten.
Da han er kommet til Skagen, fortæller hans mor at Trolle, som var hans gamle mester, havde arbejde til ham hele sommeren og frem til september.
Da han kommer tilbage til Århus, ville han gå hen til Suzanna og få rene linjer. Da han kom, var det Kasper der var hjemme og han fik af vide at Suzanna sad ude på badeværelset og græd. Han fik hende til at åbne døren op, og der var helt tåget inde på badeværelset på grund af damp. Han lagde mærke til, at der var blod på gulvet. Hun sagde, at der var noget dødt i toilettet. Han gik over og kiggede, og det lignede en lille fugleunge. Han vidste godt, at det var et dødt foster. Han spurgte hende, om det var hans. Først ville hun ikke sige til ham, at det var hans, men indrømmede, at det faktisk var hans barn, og at hun havde løjet over for ham. Han fik taget fosteret op af toilettet, fik det skyllet og pakket det ind i et håndklæde. Han blev kørt ud til Moesgård, hvor han fik gravet et hul og lagt det ned i.

Tema
- Utroskab: Der er meget utroskab i teksten, for Suzanna er sammen med Erik, men vil ham egentlig ikke, så hun er sammen med Rene op til flere gange. Hun vil bare ikke gå fra Erik, fordi han har mange penge og hun ender med at have ingenting.
- Fertilitet: Suzanna vil rigtig gerne have et barn, men lyver overfor Rene og siger hun ikke kan blive gravid, så de kan godt være sammen uden kondom. Til sidst var hun så blevet gravid, men mistede barnet tidligt. Hun løj over for ham, for at hun kunne få det barn hun gerne ville.
-Drømmen om en familie: De vil begge gerne have en familie, men har levet et liv som ikke kan gøre at de får det. Hun lever et liv sammen med Erik som ikke vil have et barn mere, og Rene har levet i liv i Thailand med sprut og damer hele tiden.
-Temperaturforskelle: Det er temperaturforskelle der skaber kondens. Det er koldt på den ene side og varmt på den anden side. Rene er varm til at starte med, fordi han gerne vil Suzanna, da han synes hun er smuk. Senere hen i teksten bytter de lidt, hvor det er hende der gerne vil, men hvor han kommer lidt i tvivl.

Tid og sted
Jeg vil mene den strækker sig over et par måneder, da man starter med at høre om at han skal arbejde på den restaurant i 4 uger, og så flytter han til Skagen og har arbejde deroppe til midt september. Derefter flytter han tilbage til Århus i Mickeys lejlighed.
Jeg synes det er en historie som sagtens kunne passe ind i den tid vi har nu, da sproget det er som nu. Der er ikke nogle ting, som man ville tænke var flere år tilbage.

Miljø
Jeg tror Rene han er vokset op i et godt miljø, hvor han har levet godt og taget tingene seriøst. Han passer sit arbejde. Han har desværre ikke sit eget sted at bo, da han bor på sin brors sofa og skal flytte op til sin mor efter han er færdig med de 4 ugers arbejde.
Jeg tror han har det godt socialt, da det virker som om at han kommer godt ud af det med folk. Det virker ikke som om han kender så mange, men når han er i byen har han nemt ved at snakke med folk.

Personer
Rene: Han er ikke særlig stor, men har lidt mavemuskler. Omkring 20 år.
Han får en affære med Suzanna.
Han virker som en dreng der har det godt med sig selv og er rigtig glad for piger. Han bliver meget sur, da han finder ud af at Suzanna har løjet overfor ham, da hun sagde hun ikke kunne blive gravid, men blev det alligevel. Så han er ikke en man skal lyve overfor.
Suzanna: Ikke særlig høj, slank og velplejet, sort hår til ned over skuldrene. Omkring 30 år.
Hendes mand er Erik.
Erik: Han er omkring de 40 år, lidt gråt hår og han er koncertarrangør.
Han er Suzannas mand.
Jesper: Er lidt tyk.
Han er chefkok der hvor Rene arbejder.
Thomas: Går i vindjakke, bukser af jernbanefløjl, sko med rågummisåler. Han skal til at være far. Han er Renes bror.

I starten af teksten der tænker Rene nærmest kun på at han gerne vil være sammen med Suzanna og er ligeglad med at hun har en mand og er meget ældre end ham, men jo længere man kommer hen i teksten, så begynder han at blive i tvivl, da hun hele tiden skifter mening om hun vil være sammen med ham og så til sidst er det så helt slut, da hun løj over for ham omkring graviditeten.


Fortolkning
Jeg tror forfatterens budskab er at man skal være mere kritisk. Rene han kunne have været mere kritisk overfor at han faktisk gik i seng med en pige, som faktisk havde en mand. Da hun siger at han ikke behøver kondom fordi hun ikke kan blive gravid, så kunne han have tænkt om det nu kunne passe, og have tænkt over konsekvenserne ved det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar